Om Magasin du Nord Fonden

Magasin du Nord Fonden støtter især aktiviteter med relation til A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord. Det er efterkommerne af Magasin du Nords grundlæggere, Emil Valentin Lemming Vett og Theodor Wilhelm Wessel, som bestyrer fonden.

Magasin du Nord Fondens bestyrelse beslutter på eget initiativ hvilke projekter, der kan modtage støtte. Magasin du Nord Fonden modtager således ikke uopfordrede ansøgninger.

I 2012 lancerede Magasin du Nord Fonden Magasin Prisen. En modepris, der blev uddelt til den London-baserede designer Peter Jensen. Han modtog prisen på 500.000 kr. og et show under modeugen 2013 i København, afholdt i Magasin du Nord på Kgs. Nytorv i København.

I 2013 har Magasin du Nord Fonden indledt et samarbejde med magasinet DANSK omkring designprisen. Målet er stadig det samme: at sætte fokus på morgendagens store designere og give dem et springbræt til både Danmark og udlandet.

Læs mere om Dansk Design Talent – Magasin prisen.

 

 

 

 

 

 

Fonden står også bag Magasin du Nord Museum i Vingårdsstræde i det indre København. Besøg museets hjemmeside Magasin du Nord Museum.

Desuden er Magasin du Nord Fonden fast sponsor af den traditionsrige Wessel & Vett Classic Meter Yacht Cup.

Tidligere ansatte i Magasin du Nord med lang anciennitet har mulighed for at søge økonomisk støtte fra Magasin du Nord Fonden.

Ligeledes kan Magasin du Nords seniorklubber i København, Aarhus og Odense søge om støtte til aktiviteter.